Præludium - Arie 1 Synth

(instrumentalt præludium)

Gid mit hoved var fuldt af tårer
og mine øjne en tårekilde;
så ville jeg græde dag og nat
over de dræbte hos mit folks datter.

På grund af mit lemlæstede folks datter er jeg knust,
jeg sørger, jeg er grebet af gru.
Er der ikke balsam i Gilead,
er der ingen læger dér?
Hvorfor er mit folks datters sår
da ikke blevet lægt?

Jer 8,21-23

Kor 1 Synth

De vil helbrede mit lemlæstede folk,
de siger letsindigt: Fred, fred,
skønt der ikke er fred.
De bliver til skamme, fordi de handlede afskyeligt;
men skammen føler de ikke, spotten forstår de ikke.
Derfor skal de falde iblandt faldne;
når straffen kommer, skal de snuble, siger Herren.

Gør jeres færd og jeres gerninger gode,
så vil jeg lade jer bo på dette sted.
Sæt ikke jeres lid til de løgneord:
Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel!
Nej, gør jeres færd og jeres gerninger gode,
så vil jeg lade jer bo på dette sted
fra evighed til evighed i det land, jeg gav til jeres fædre.

I sætter jeres lid til løgneord, der intet gavner.
Kan I stjæle, begå drab, eller bryde et ægteskab,
kan I sværge falsk eller tænde offerild for Ba'al,
kan I følge andre guder, som I ikke før har kendt,
og så komme og træde frem for mit ansigt
i dette hus, som mit navn er udråbt over, og sige: Vi er reddet!
når I begår alle disse afskyelige handlinger?
Er dette hus, som mit navn er udråbt over en røverkule?
Også jeg kan se! siger Herren.

Jer 6,14f; 7,5ff

Kor 2 Synth

Du skal sige til dem: Dette siger Herren:
Rejser man sig ikke, når man er faldet?
Vender man ikke tilbage, når man er vendt om?
Hvorfor bliver dette folk så i sit frafald?
Hvorfor er Jerusalem evigt utro?
De holder fast ved svig
og nægter at vende om.
Jeg har lyttet og hørt efter,
men de taler ikke sandhed.
Ingen angrer sin ondskab
og siger: "Hvad har jeg dog gjort?"
Alle fortsætter løbet
som heste, der styrter fremad i krigen.
Endog storken på himlen
ved, når tiden er inde;
duen og svalen og droslen
passer selv tiden, når de skal komme.
Men mit folk ved ikke,
hvad Herren har krav på.

Jer 8,4-7

Kor 3-Arie 2-intermz Synth

Dette siger Herren:
Stil jer ved vejene, og se jer om;
spørg efter de gamle stier,
følg vejen til det gode,
så skal I finde hvile for jeres sjæle.
Men de svarer: Det vil vi ikke!
Jeg stiller vægtere ud for jer, lyt, lyt, lyt til hornet!
Men de svarer: Det vil vi ikke!
Hør derfor, I folkeslag, forstå, du folkeforsamling,
hvad der skal ske dem.
Hør, du jord: Jeg bringer en ulykke over dette folk,
den er frugten af deres planer.
For de lyttede ikke til mine ord,
de forkastede min lov.


Jeg så jorden, og der var tomhed og øde,
himlen, og der var intet lys.
Jeg så bjergene, og de rystede,
alle højene skælvede.
Jeg så, og der var intet menneske,
alle himlens fugle var fløjet.
Jeg så, og frugthaverne var ørken,
alle byerne var jævnet med jorden
af Herren i hans glødende vrede.

Jer 6,16-19; 4,23-26

Ritornel/Kor 4 Synth

Herrens troskab er ikke hørt op,
hans barmhjertighed er ikke forbi,
den er ny hver morgen;
din trofasthed er stor.


Det er godt at vente i tavshed
på Herrens frelse,
det er godt for en mand
at bære åg i sin ungdom;
han skal sidde ensom og tavs,
når Herren lægger det på ham,
han skal ligge med munden i støvet,
måske er der håb!
Han skal vende kinden mod ham, der slår ham,
han skal mættes med spot.
For Herren
forstøder ikke for evigt;
nej, selv når han kuer,
forbarmer han sig i sin store troskab.

Klages 3,22f.26ff

Ritornel/Kor 6 Synth

Herrens troskab er ikke hørt op,
hans barmhjertighed er ikke forbi,
den er ny hver morgen;
din trofasthed er stor.

Hvorfor klager det menneske, der lever?
Hvorfor klager en mand over straffen for sin synd?
Lad os ransage og udforske vore veje
og vende om til Herren;
lad os løfte vore hjerter i hænderne
til Gud i himlen.

Klages 3,39ff

Rit./Arie/Rit./Kor 7 Synth

Herrens troskab er ikke hørt op,
hans barmhjertighed er ikke forbi,
den er ny hver morgen;
din trofasthed er stor.

Jeg råbte dit navn, Herre,
fra den dybe grav;
du hørte mit råb:
"Luk ikke dit øre for min stønnen, for mit nødskrig!"
Du kom mig nær, da jeg kaldte,
du sagde: "Frygt ikke!"


Husk, Herre, hvad der skete os,
se dog, hvordan vi bliver spottet.
Vor ejendom er kommet i hænderne på fremmede,
vore huse tilhører udlændinge.
Vi er faderløse, har ingen far,
vore mødre sidder som enker.
Vandet, vi drikker, må vi købe,
brændet får vi kun mod betaling.
Vi bliver tæt forfulgt,
vi er udmattede, vi får ingen hvile.
Vi rakte hånden frem mod Egypten
og mod Assyrien for at mættes med brød.
Vore fædre syndede, de er ikke mere,
vi må bære deres straf.
Trælle hersker over os,
ingen befrier os fra dem.
Med livet som indsats henter vi føden hjem
truet af ørkenens sværd;
vores hud er hed som en ovn
i den glødende hunger.
Kvinder voldtages i Zion,
jomfruer i Judas byer.
Stormænd bliver grebet og hængt,
der bliver ikke vist de ældste respekt.
Unge mænd må trække kværnen,
drenge segner under brændet.
De ældste sidder ikke mere i porten,
de unge mænd spiller ikke mere på strenge.
Vort hjertes fryd er til ende,
vor dans er forvandlet til sorg,
kronen faldt af vort hoved.
Ve os, vi har syndet!
Vort hjerte er sygt,
vore øjne formørkes;
fordi Zions bjerg ligger øde,
strejfer ræve omkring.

Du, Herre, troner til evig tid,
din trone står i slægt efter slægt.
Hvorfor glemmer du os for evigt?
Hvorfor svigter du os for altid?
Lad os vende om til dig, Herre, så vi vender om,
gør vore dage nye, som de var i fortiden,
hvis du ikke helt har forkastet os
og ikke er alt for vred på os.

Klages 3,22; 5

Meditation Synth

(ingen tekst)