min musik - Se, natten er nær
English   Introduktion | Oversigt | Om mig | Sange
Komponeret: 1995
Uropført: 1995

Bestilt som konferencesang til LMH's missionskonference 1995.
Blev senere trykt i første udgave af ungdomssangbogen "Fælles sang".

Ønsker du at opføre, udgive eller blot studere værket, så kontakt mig.

Navn/tekst

Se, natten er nær  - Midi

1. Se, natten er nær;
så rejs jer, stå op, mens det endnu er dag,
du vældige hær
af vidner, som kæmper for Himmerigs sag!
Hvad nøler I for?
For nøden er stor
ud over den hungrende jord.
Som ørkenens sand
er ukendt med vand,
så savner vi livets Ord.

2. Hvor blir I dog af?
Kom, giv os det håb, der blev givet til jer!
Snart afløses dag
af natten, hvor ingen kan arbejde mer.
Hvad venter I på?
Kan I mon forstå,
at bare fra jer kan vi få
det kendskab til Ham,
der fjerner vor skam,
så tøv ikke med at gå!

3. I sidder så fromt
og synger om nåde og frelse fra Gud!
Er Ordet mon tomt?
Vi ser jo kun få, der vil bringe det ud
Er budskabet kun
betydningsløs grund
til hyggeligt samvær en stund?
Nej, bed om den kraft,
det altid har haft,
til frelse for jorden rund!

4. Nu kommer han snart,
den mægtige hersker skal komme i sky
med lynglimtets fart
og hente jer hjem til sin evige by.
Vil I ta af sted
med glæde og fred
til underfuld herlighed,
i skinnende dragt
med kongelig pragt
– og uden at ta os med?

JE

Bemærk: Midi/Synth-lydfiler er kun offentliggjort for at give et indtryk af musikken; al min musik er beregnet til at opføres af levende musikere.
Hvis du finder noget, som du mener har for stor lighed med andres musik, så tøv ikke med at kontakte mig. Jeg har ingen intentioner om at plagiere.